Velkommen til mine sider.

I dag har jeg lagt inn litt om folket som budde på Rekdalsøygarden. Her var det fra rundt 1850 og utover i et par mannsaldre mange som budde, ja en liten grend med 10-12 husmannsplasser på det meste. Men mellom de verdenskrigene forsvannt folket her. Så kom 2. verdenskrig og tyskerne tok over området. Men i dag kan vi ennå se rester etter krigen og de gamle husmannstuftene. Hverdagen var det nok et hardt slit, men når en etter en hard arbeidsdag kunne sette seg ned i Øygardsbukta (bildet) sammen med familie og naboer glemte en vel pliktarbeid og strev for det daglige brød.  

I disse ulvetider går debatten hardt mellom de som vil ha rovdyr i marka og de som heller vil ha fredelige tider for sau og geit slik at en kan bevare kulturlandsskap og levelige vilkår for våre matprodusenter. Og med det har jeg vel fortalt omtrent hvor jeg står. For omlag 150 år siden ble den siste ulven i vårt distrikt drept og det var selvsagt noe folket den gang var glad for. Ole Kristian Rekdal på Rekdalsøygarden skal ha tatt livet av den siste ulven her i distriktet. Om det har jeg skrevet litt. Da Ole Kristian var husmann på stor plass på Øygarden har jeg valgt å legge inn denne historien under det som skal bli historier om Rekdalsøygarden. Bildet er tatt fra "Nakken" ovenfor Øygarden og vi ser ned på Øygardsneset og Øygardsbukta.

I dag har jeg lagt inn en del bilder i "Fotoalbum". Av slekt, noen skolebilder og noen fotballbilder.

Vi ser at kvaliteten ikke er den beste på de gamle bildene. Det håper jeg dere har forståelse for.

Prøver også å legge inn en del informasjon på hvert bilde. Her mangler det ennå mye! Og så håper jeg at dere gir beskjed om dere ser feil, eller har informasjon som burde være med.

Et bilde fra lørdagens tur til Forsen tar jeg med, kjekt å møte dyr i marka.

 

I dag er det et lite jubileum, da det er 1 år siden jeg startet denne hjemmesiden.

Det markeres med å legge ut de siste 3 x tippoldeforeldre i Byrkjevollslekta. I alt 8 personer. Det starter med nr. [70] Mads Christensen Langset og slutter med [79] Else Pedersdatter fra Ekrol som ble klokkerfrue. Her er det mye spennende slekt. Hamballslekt fra Gjelsten, Stor-Rasmusslekt fra Harøya, Krogslekt fra Vatne og Otrøya og altså klokkerslekt i Skodje med 3 x tippoldefar klokker og skoleholder Peder Nilsen Glomset som stamfar.   

I dag begynner jeg med å skrive litt om mine 3xtippoldeforeldre i Byrkjevollslekta, anene til bestefar Johan Bjerkevoll. I dag kommer de 6 første. Vi slipper å reise så langt. Alle er født i det som engang var Borgund prestegjeld. De kom fra Vatne sogn (som også inneholdt Dryna og halve Midøya) og fra Skodje sogn. Og da alle sogn i det store Borgund Prestegjeld har gode oversiktlige kirkebøker fra ca. 1699, så har vi dåpen til de fleste av dem. De skulle etter lova døpes innen 8 dager etter fødsel, slik at fødselsdato er temmelig nær dåpsdato på 1700-tallet. Fødselsdato brydde presteskapet seg ikke om, det viktige var dåp og frelse.

Det skulle egentlig være 16 personer, men da [8] Einar Larsen Birkevoll gifta seg med datter til sitt søskenbarn, [9] Marta Einarsdatter Eik så «mister» vi 2 stk. 3xtippoldeforeldre.

Her kommer jo en interessant slekt inn når Johan Birkevoll gifter seg med Eli Olsdatter Hurlen/Gjøsund av Holck og Soopslekt. Som en kuriositet har jeg da funnet frem våpenskioldet til den danske adelslekta Holck. Men vær obs. på at jeg kan ikke garantere tilhørighet til denne danske adelslekta Smiler

Litt om forfader Anfinn Kristoffersen Holck som da blir nr. [552] i slektstreet. (Fra Simon Ellefsen sine slektssider på nett.)

Nævnes som «studiosus» i Bergen 25. aug. 1612, da han blev stukket med kniv av en baatsmand Jon Corneliussøn (Sagefaldsregnsk.). 1617 blev han residerende kapellan til Haram paa Søndmøre og døde her 1647. Han sat svært smaat i det; 1637 blev der bevilget ham 10 tønder korn «for hans armods skyld».

     Hr. Anfinn nævnes første Gang i Københavns Universitets Kommunitets Matrikel 1610. Han har antagelig omkring 1615 været Kapellan i Romsdalen, maaske i et Kapellani under Veø, hvor hans Broder Zacharias i 1609 var blevet Sognepræst. Selv blev han 1617 kaldet til «residerende Pastor» i Haram. M. Rogne har oplyst, at det af et Brev af 1667 fra Eftermanden, Engelbrecht Rødberg fremgaar, at Hr. Anfinn først døde i 1659 (I.F. Lampe nævnte 1647 som Dødsaaret), og at der fra 1630 til 1635 havde været Uaar og Dyrtid, navnlig i Haram, hvor baade Landbruget og Fiskeriet slog fejl. Hr. Engelbrecht klagede selv over, at Fisketienden og de uvisse Indtægter af Kaldet ikke i mange Aar var blevet betalt paa Grund af fejlslaaet Fiskeri, og omtalte i denne Forbindelse, at Hr. Anfinn af samme Grund levede i Fattigdom, saa at hans Sønner maatte ernære sig «ved sjøbrug og fiske». Hans Efterkommere - med Undtagelse af Jacob - bortkastede, efter Skik og Brug paa Søndmøre, Slægtsnavnet, idet de gik over i Bondestanden, og kaldte sig efter de Gaarde, de fik, med stadig Vekslen af Navn, naar de flyttede.

     Der maa formentlig antages, at Hr. Anfinn og hans Trolovede blev gift før Barnets (Jacobs) Fødsel, da ogsaa hun vistnok ellers havde maattet betale Bod.

     

Nyeste kommentarer

20.05 | 22:42

Nei de var nok ikke i slekt, men trolig nære forbindelser og vennskap mellom Charlotte sin oldefar Ferdinand Anton Danholm, handelsmann i Drønnen og Knut.

...
20.05 | 10:11

Min bestemors mor hette Charlott Danholm-fyhn (gifte sig med presten karl Henry Fyhn). Hon var född i Skodje. Kanske en släkting?

...
05.02 | 14:49

Hei,
Veldig koselig lesing,
surfet på nettet etter Legona, som jeg husker fra barndommen.
Hilsen Laila, en utflyttet Romsdaling.

...
05.01 | 00:03

Spennende å lese om slekta Bjerkevoll

...
Hei!
Prøv å lage din egen hjemmeside som jeg.
Det er enkelt, og du kan prøve det helt gratis.
ANNONSE